LASERSKÆRING

Det er vores målsætning at sammensætte det mest optimale mix af kundetilpassede kompetencer, teknologier og services for at vores kunder kan opnå de mest omkostningseffektive helhedsløsninger.

Plader og folier
COVI kan laserskære de fleste metaller, men typisk forarbejdes rustfrit stål, titanium, kobber og nysølv. COVI arbejder primært med Fiber og Fiber/puls YAG laser med en strålediameter ned til 30 mµ, som er specifikt udviklet til skæring af tyndplader og metalfolier.

Ved emner med høj kompleksitet og høje tolerancekrav, kan der med fordel forarbejdes materialer med større godstykkelse, men elles har vores teknologi størst relevans ved pladetykkelser op til 1,0 mm.

Præcision og nøjagtighed
Polymerfolier forarbejdes med CO2 laserskæring, hvilket medfører stor præcision og nøjagtighed ved gentagelse, og forhindrer samtidigt materialet i at trevle og modvirker desuden kærvvirkning omkring snit.

Teknologien er dermed et godt alternativ til stansning og vandskæring af polymere pakninger, membraner og filtre, der fordrer stor renlighed og præcision.

Præcisionsrør
COVI har stor ekspertise inden for rotationsskæring af præcisionsrør og arbejder tæt sammen med velrenommerede medicovirksomheder om udvikling og produktion af fyldenåle, prober, kanylerør, stents og fleksrør. Hertil kommer vores kompetencer inden for bukning af tynde rør og lasersvejsning af tyndgods – processer, der også ofte indgår ved fremstilling af ovenstående.

Fordele ved COVIs laserteknologi
De tekniske fordele ved COVIs laserskærende teknologi er stor præcision, stor gentagelsesnøjagtighed, lille gratdannelse og en meget lille varmepåvirkning (HAZ). Derudover opnår man stor fleksibilitet i produktionen og lave opstartsudgifter. Ved større automatiseret produktion kan der produceres ubemandet 24/7.

Således fremstår præcisionslaserskæring hos COVI som et kvalitativt og konkurrencedygtige alternativ til ordinær laserskæring, udstansning og ætsning.

EKSEMPLER PÅ LASERSKÆRING